10/4 - Don't cry because it is over, Smile because it happend!
Vel hjemme i Dronningeriget igen efter 30 timers rejse. Det har været 7 fantastiske måneder, hvor jeg har mødte så mange forskellige mennesker og en kultur der er radikalt forskelig fra den danske. Jeg er blevet flydende på portugisisk. Padlet 2500 km siden Oktober og fået nogle oplevelser jeg aldrig vil glemme...
Nu venter de næste udfordringer, og dem glæder jeg mig ligeså meget til!
Jeg starter med at udfordre landsholdet om 2 uger på Bagsværd Sø. Det er fedt at få lov at konkurrere om pladser på så dygtigt et landshold og jeg går til opgaven med ydmyghed, men med troen på at det kan lade sig gøre. Jeg har haft optimale træningsmuligheder de sidste mange måneder og de bedste træningskammerater jeg kunne ønske mig. Så jeg har nået mit top niveau.
/Martin
3/3 - No Pain - No Gain !
Hvis jeg troede at jeg rejste til Brasilien, fordi jeg skulle lære dem hvordan man træner hårdt, så kunne jeg godt have troet om! Brasilianerne er fuldtidsprofessionelle atleter og dem der er seriøse de spilder ikke tiden med at ligge under palmen.
Denne uge startede en ny makrocyklus hvor vi begyndte at specificere træningen - For at give Jer et indtryk af træningens karakter så har ugen budt på tests mandag og tirsdag på 500m - 1000m - 1500m - 2000m - 6x100m/30"p. - Max styrke i pres og træk. Derefter startede træningen med så lækre programmer som 4x 2km løb, 10 x 1000m, 6 x 2000m, 6 x 1500m, 12 x 500m, 2 x tung vægttræning, 2 x udholdenhedsvægttræning(4'min aktiv / 1' pause) og nogle enkelte T1 Teknik pas. Tilsammen 16 timers træningsuge med næsten udelukkende højintense pas.... av av av
Siden starten af Februar har jeg opholdt mig med de bedste kajakroere i brasilien i Caxias do Sul under kyndig vejledning af Alvaro Koslowski. Efter den første makrocycklus, hvor vægttræning 5 gange om ugen og teknik og modtandstræning på vandet var primær fokus er status at det går fremad. Trækstyrken er gået fra 115 kg til 120 kg, jeg har tabt 4 kg og fået målt en fedtprocent på 6,5% og med over 2000km i armene begynder teknikken også at sidde på rygraden. Disse parametre indikere at træningen går i den rigtigte retning, men der er stadig meget arbejde foran mig og resten af holdet.
Da ingen rigtig snakker engelsk på holdet, så er mit portugisiske ved at blive helt habilt - og indimellem prøver jeg så at hjælpe mine træningskammerater med deres sparsomme engelske. Vi har brugt lidt tid på at få citatet - NO PAIN, NO GAIN på plads, der i starten lød mere som no pay, no gay, hvilket kun jeg fandt aldeles underholdende. Jeg behøves nok ikke at nævne at jeg selv har lavet og laver stadig endnu mere pinlige sprogelige fejl med det portugisiske, i sidste uge blev ordet underbukser til skaldet mand, hvilket affødte bekymrede miner fra mine kammerater og senere latteranfald der kunne få selv Anders Mathesen til at blive misundelig.... ha ha
Her fra det sydlige brasilien på en lille sø, er der ikke andet at sige end der er er masser af PAIN og GAIN.
/Martin
15/2 - Caxias do Sul - Ligesom det skal være, hammerende hårdt!
Jeg er flyttet en 18 timers bustur syd på fra Sao Paulo og befinder mig nu i Caxias do Sul - 800 meter over havet. Det faktum at byen vi træner i ligger næsten 1000m højere oppe end hvor jeg trænede i efteråret gør at temperaturen er meget rare at træne i og luften klæbber ikke sådan i halsen som den gjorde i de knapt 40 grader der var i starten af Januar. Nu kan jeg nyde træningen i omkring 25-30 graders varme :)
Jeg er startet med at træne under Alvaro Koslowski, landstræneren for det brasilianske damelandshold. Han har padlet ved OL i 92 og har også haft glæden af at ro den sidste 10km ved et VM på Bagsværd Sø i 93', hvor han fik smagt Thors Hammer. Da der ikke er noget herre landshold i brasilien mere har han samlet de små stumper sammen og jeg er flyttet ind i en lejlighed med 5 andre drenge. Og det er 5 helt utrolige drenge! Jeg har altid været fascineret af folks dybtfølte enthusiasme for hvad end det måtte være de brændte for og med disse 5 drenge kan jeg ikke finde grænser for min respekt for det de kæmper for. Når man kan finde så stor en glæde for kajakroning, påtrods af at ingen dyrker sporten i dette land, påtrods af de ingen klub har, på trods af de ikke har et forbund der bakker dem op, og er nød til at sende de få skillinger de tjener hjem til deres familier og så alligevel træner 3-5 timer om dagen som vi gør lige nu og ikke én gang brokker sig over 90 mins cirkeltræningsprogrammer af den psykotiske slags eller 4 x 2km maks i 35 graders varme, som personligt kostede mig en mindre besvimmelse, ja så kan jeg kunne rejse mig op igen hælde en spand kold vand i hovedet og fortsætte halsende efter dem i den brændende hede...
Med det koncept Alvaro Koslowski har sat i værk her i Caxias do Sul skal der ikke være nogen undskyldning fra roernes side om at nå top præstationen. Vi har Nelo Vanquish 1 både til alle på holdet, gode vægttræningsfaciliteter, rigtig go mad til alle 3 hovedmåltider og 2 store rare lejligheder - en til damerne og en til os herre. Men vigtigst af alt laver Alvaro nogle rigtig solide programmer der ser ud til at virke. Han er utrolig systematisk med alt og har 5-6 forskere tilknyttet som vejleder ham inden for flere forskellige felter. Hele holdet inklusiv mig har fået undersøgt hjertet, blevet interviewet af sportspsykologer og fået taget blodprøver for at se hæmoglobin, testosteron, colesterol og cortisol niveauer. Da han har 16 roere han skal holde styr på hele tiden har han systematiseret det sådan at han mindst en gang om ugen får overblik og alle udøveres tilstand på holdet og deres respons på ugens træning. Han evaluere sammen med en træningsfysiolog fra universitet et afkrydsningsskema, som alle udøverne skal udfylde efter hvert træningspas samt et større skema i slutningen af hver træningsuge, som vi så sender til ham pr mail. Hver mandag ved han så præcis hvilke udøvere der skranter lidt med helbreddet eller om træningen skal op eller ned justeres for hele holdet generelt, afhængig af hvordan folk har det. I starten var jeg temmelig skeptisk, men jeg kan se at det er den eneste måde han kan styre så mange roere og han gør det godt!
Dette hold fungere super professionelt! Og jeg er så utrolig taknemmelig for at have denne mulighed for at træne med her i Caxias eftersom jeg for 3 uger siden stod uden noget sted at være! Som forholdene er nu, er der ingen undskyldning for ikke at levere mit bedste til udtagelserne i April.
De bedste hilsener
Martin
27/1 - Solbrændt og tilbage til almindelig træning....
Efter den intet mindre end vanvittig oplevelse af at padle 260km igennem regnskoven har jeg kæmpet med en krop der er gået temmlig meget i stykker...
Jeg har heldigvis fået go' pleje af en brødrene Ribiero's forældre som bor i en lille by, Santa Maria 300km fra kysten. Deres gæstfrihed får jeg glæde af frem til i næste uge, hvor det "nye" landshold starter op i Caxias do Sul og jeg flytter ind i lejlighed med 5-6 andre herre roere...
Brødrene Ribiero - Givago og Gilvan er virkelig specielle eksempler på talenter der kæmper imod svære vilkår for at slå igennem. I et land hvor alt handler om fodbold og motorsport har de vundet min dybeste respekt! De træner i gamle slidte både og må leve med træningsvilkår der er langt fra noget vi kender derhjemme. Alligevel har de vundet det meste på det Amerikanske kontinet i deres favorit discipliner. De padler begge 2 med en teknik og lethed som en verdensklasse atlet og de er ikke mere end 19 og 21 år. Der er stadig lang vej for dem begge til topplaceringerne, men jeg tror vitterligt at de med bedre træningsforhold og en go træner...som de nu ser ud til at få med det nye hold i Caxias vil blive lagt mærke til ved kommende internationale stævner. De padler begge omkring de 3.35 på 1000m og 1.40 på 500m og sætter derfor mig under maksimalt pres under træningen! Så efter synsforstyrrelser og opkast så smiler vi alle over den gode træning vi får lavet lige for tiden :)
Desværre kæmper jeg med et problem der ser ud til at blive værre og værre for hver uge i det her land. VARMEN! I efteråret gik det nogenlunde med de 25-30 grader der var døgnet rundt, men nu er temperaturen aldrig under 30 og midt på dagen kommer den meget tæt på de 40 grader og samtidighed med en luftfugtighed på 90% giver det mig virkelig svære problemer med at trække vejret og holde kroppen afkølet....Jeg har fået gennemtrumfet morgentræning kl 7 nu i stedet for kl 9 og det hjælper på det. Samtidig er solen så stærk her i området at selv med en solfaktor 50 er min hud fuldstændig skoldet .... Caxias bliver forhåbenlig mere tålelig og vil gøre træningen lidt mere kvalitativ end lige nu hvor jeg bruger for meget energi på at lege snemand i en sauna :)
De bedste hilsener
Martin
17/1 - Uma Viagem Pelo Brasil
Det er længe siden jeg sidst har givet lyd fra mit tropiske tilholdssted…
Jeg har sammen med min kammerat Rune taget en 2 ugers rejse rundt i landet for at få nogen af "The Must- See's" med hjem. Det blev en helt fantastisk rejse igennem noget af det smukkeste natur man kan drømme om!
Det der dog står som den stærkeste oplevelse er nytårsaften på Praia Copacabana!
Når jeg bliver gammel og demente vil en oplevelse have været skåret så dybt i hukommelsen at den står på repeat inde på alderdomshjemmet og jeg vil fortælle de unge sygeplejersker at da jeg var ung var jeg til nytårsfest med 3 millioner mennesker på en strand og himlen brændte i over 30 min….de vil smile venligt og spørge om jeg har husket at tage min medicin .... ha ha
3 MILLIONER FESTGLADE MENNESKER!
En strand på cirka 5 km og 300m bred. En temperatur på omkring de 30 grader. Og ellers bare samba rytmer der satte alle knogler i kroppen i pendul. Det blev en af de mest uforglemmelig nytårsaftener jeg nogensinde har oplevet og TAK til Rune, Ian og Alfredo for at have delt den med mig. Ud af 3 millioner festglade mennesker måtte 6 personer dog lade livet for skud på stranden den aften, hvilket straks bringer bevidstheden om hvor i verden man befinder sig tilbage.
På vores vej rundt i landet mødte vi mange tourister fra hele Europa og specielt Danmark og jeg synes det er fedt at se folk gerne vil ud i verden, MEN! Jeg er gået hen og blevet rigtig træt af tourister der rejser ud i verden med en disrespekt for de lokale folk og deres kultur! Vi oplevede unge backpackere der skabte sig tosset eller efterlod den smukke natur de besøgte i skrald. Det gør mig så hamrende arrig at opleve og jeg bliver flov over at hvem end det måtte være fra et ”vestligt-land” der taler ned til lokale og misbruger deres gæstfrihed. Vi har selvfølgelig en ret til at have en mening om hvordan andre bære sig ad i verden, men jeg mener ikke vi som gæst har en ret til at vise disrespekt hvorend vi rejser rundt i verden, i jagten på vores imagepleje som "verdensfarer". Jeg håber I vil prøve at være det bevidst når i også rejser ud på oplevelser i verden.
Nu venter næste kapitel – Kapitlet hedder TRÆNING og jeg håber meget at det indebærer et mere fast, vedvarende og kontinuerligt træningsophold end det jeg oplevede sidst i 2008. Forholdene i Santos nu er helt ubrugelige, da alt er lukket ned. Så i stedet søger jeg til Caxias do Sul hvor det brasilianske damelandshold træner og der også er en håndfuld herre roere der padler deres folder ud. Jeg står i samme situation som da jeg kom til Santos i September. Jeg ved ikke om jeg har et sted at bo dernede eller hvor længe jeg skal være der…måske en uge, måske to ….jeg drømmer om at jeg kan få lov at bo der frem til April, men det tror jeg ærligt talt ikke på. Og derved rykker muligheden for at besøge Correa-brødrene i det sydlige Argentina endnu tættere på.
Men ligegyldig hvor meget jeg får roet kommer jeg helt sikkert hjem med bagagen fyldt med oplevelser.
Jeg ønsker Jer alle et Rigtig Godt Nytår!
/Martin
12/12 - Ingen kajak, men masser af Canoa Hawaiana! ...
Sidste dag i Santos!
I de 3 måneder jeg har tilbragt her er min mening om byen ændret flere gange. Fra i perioder til direkte at synes byen var et stort metropolisk kaos af larm, forurening og trafikkultur til nu på det seneste at have en fornemmelse af at jeg føler mig hjemme i byen. Mit cykel køb har gjort at jeg nu kan finde rundt i alle områder af denne million by og når larmen med tiden er gået fra øredøvende støj til symfonisk baggrundsmelodi er det blevet nærmest hyggeligt at cykel ud igennem slummen eller ned langs strandpromenaden.
På den korte tid jeg har været her har jeg også lært flere mennesker at kende end jeg kunne forestille mig og har lært mig et springende punkt i forskellen på dansk og brasiliansk kultur. Brasilianere er så gæstfrie at man som dansker næsten ikke forstår hvor den trang til at være venlig imod folk man ikke kender kommer fra. Et dansk hjem står i de fleste tilfælde ikke åbent for en tilfældig fremmed...
De sidste par uger har været utilfredsstillende kajakmæssigt, da jeg ikke har kunnet skaffe nogen kajak at ro i. Men jeg har kastet mig over outrigger kanoen, som er vældig go alternativ træning og tilgengæld bringer mig ud på havet, hvor jeg føler en ultimativ fornemmelse af frihed og respekt for naturens kræfter. Billedet foroven er taget et par km fra kysten en dag hvor havet var fuldstændig roligt. Det var virkelig en skøn tur!
For 3 måneder siden, faktisk 2 dage efter jeg ankom, drillede Sebastian Cuatrin mig med at jeg skulle interviews til fjernsynet, men som jeg lærte kulturen rimelig hurtig at kende var jeg sikker på det aldrig ville blive til noget.... troede jeg!
I forgårs morges da jeg kom til træning nede i Club Poseidon som er outrigger klubben, stod Sebastian stor smilede og sagde at nu skulle jeg i TV...men han havde ikke lige overvejet at advare mig først...næ...
Vi gjorde klar og satte os til at vente som med alt andet hernede, men da tv-folkene ikke var kommet 50 min efter det aftalte tidspunkt tog vi på vandet. Næste dag prøvede vi igen og denne gang kom tv journalisterne kun 20 min senere end det tidspunkt vi havde aftalt... og sådan skete det at jeg kom på brasiliansk TV.
Jeg havde selvfølgelig forestillet mig at jeg talte på engelsk og så kom der en oversætttelse over mig, men nej. Journalisten kunne kun portugisisk og jeg skulle svare på portugisisk...Fuck tænkte jeg...Og så rullede kameraet og jeg blaprede løs på et sprog jeg kun studeret i 3 måneder! Journalisten trak på smilebåndet et par gange, hvilket nok indikere et par fejl hist og her, men ikke desto mindre hang 3 mins samtale nogenlunde sammen. Det er jeg lidt stolt over :)
I morgen går flyet til Chile for at være sammen med hele familien. Det bliver dejligt at se dem igen!
Hvor jeg skal være i det nye år er helt uvist, da træningssituationen i Santos ikke er god nok, men jeg vil prøve at søge sydpå enten til det sydlige brasilien og hvis alt glipper her i landet så helt til Viedma i det sydligste Argentina hvor Corriea Brødrene træner... Hvad fremtiden bringer har jeg meget lidt indflydelse på lige nu, men jeg glæder mig til at tage de muligheder der kommer!
Glædelig Jul og Godt Nytår til alle derhjemme!
Martin
08/12 - Rio Vaa 2008....
De sidste par uger har jeg gået og glædet mig som en lille dreng til juleaften for at skulle padle Rio Vaa og hvis jeg skal sige det kort - Det var ekstraordinært fedt!
Løbene startede ud fra Praia Vermelha, som ligger kilet ind imellem den 400m høje Sukkertop og en anden stor sten på et par hundred meter. Der var hold fra hele SydAmerika og endda Hawaii, Påskeøerne, USA og Frankrig. Lørdagen bestod mest af Mastersløb og damernes OC6(OceanCanoe-6)....men sidst på dagen var der OC1 for HerreSenior, og selvom jeg aldrig havde roet en ener før, så insisterede jeg på at deltage. Klubben jeg var sammen med fandt en enerkano og så måtte jeg ud og træne lidt et par timer før selve løbet...
Jeg nåede bare aldrig længere end 5m ud i havet, da en 2½m høj bølge sendte båden tilbage på stranden inden jeg kunne nå at komme op på den og udover brændningen. Første forsøg endte altså med et brækket ror...allerede der var jeg begyndt at tvivle lidt på at jeg nu skulle udfordre Atlanten, men en venlig sjæl hjalp mig skaffe et nyt ror og kort efter afsted igen...denne gang med et perfekt timet første forsøg ud over brændningen. Men problemerne ville ikke rigtig ende der...hvis jeg troede brændningen var svær, så var det fordi jeg ikke havde prøvet at padle i reflekssøerne på over 1 m, der dansede rundt imellem disse 2 store bjerge og de første 10 gange måtte jeg sige hej til fiskene. Da jeg så småt var ved at fange lidt af idéen med sådan en outrigger kano, så flækkede jeg min paddel....
Jeg måtte drive i land, temmelig slukøret og brasilianerne troede vist heller ikke deres egen øjne... Jeg sad oppe på stranden og summede lidt over oplevelsen, imens jeg kiggede ud på den rute vi skulle padle...
Jeg havde lidt indstillet mig på at jeg nok bare skulle holde mig til morgendagens løb, hvor jeg bare skulle agere maskinrum...men 10min før starten kom en gut fra klubben hen og satte en paddel i hånden på mig og sagde VAMOS! :)
Taktikken var klar på forhånd - Lad være med at vælte...
Jeg havde nok på forhånd regnet ud at jeg ikke villle vinde noget....men jeg troede da jeg kunne hive lidt hjem på at jeg lige nu er i temmelig go form. Men nej....ligeså snart vi slap fri af bjerget kunne jeg ligeså godt have vinket det hvide flag! Atlanten sagde pænt Ola med bølger der var 4-5 m høje.... og den ene øjeblik var jeg Martin gemt i en bølgedal uden at ane hvor i al verden jeg var og det næste sad jeg på toppen af bølgen og fik nærmest højdeskræk, imens jeg kunne se resten af feltet kløgtigt udnytte hver bølge. Jeg prøvede at holde fast i min taktik, selvom jeg flere gange var ved at miste motivationen. Og alt imens jeg synes det gik så godt, så drejede ruten ind langs med Sukkertoppens klipper og pludselig kom der store 4m høje rullende bølger ind fra den ene side og skarpe 2 m høje refleksbølger retur fra klippen. Jeg har aldrig oplevet noget lignende! 3 gange måtte jeg kysse vandet og hver gang galdt det bare i en helvedsfart at komme tilbage på båden og væk fra klipperne. Jeg gennemførte og var egentlig meget godt tilfreds med oplevelsen, på trods af jeg var absolut sidst mand i mål....og klog af erfaring var jeg meget forsigtig med at padle ind igennem brændningen. Jeg havde timet det hele og ligesom en bølge passerede mig satte jeg i gear for at komme ind, men de 10-15 sek der er imellem bølgerne var ikke nok. Jeg sprang af og fik kastet båden på skulderen og så begyndte jeg at løbe....men inden jeg nåede at se noget blev jeg, båd og paddel mildt sagt tæsket i sandet af en ny bølge. Og dermed endte jeg min serie af ødelæggelser den dag, med at få smadret kanoen og trykket trumhinden i venstre øre...Jeg var ikke alt for stolt, men brasilianerne morede sig gevaldigt, imens jeg forsøgte at tage min lærestreg med oprejst pande.
Næste dag skulle vi padle the real deal...det RioVaa handler om! OC6 over 28 km langs verdens meste kendte strande. Hvis I ikke kender dem endnu, så lær dem nu! De her strande kan dårligt sammenlignes med andet på jorden hvad angår historie, stemning, hårdt pumpet mænd i speedos og fint skåret kvinder i fio dental(direkte oversat tandtråd...behøves jeg sige mere)....
Ruten gik langs Praia Vermelha, Praia Copacabana, Praia Arpoador, Praia Ipanema, Praia Leme, Praia Botafoga.
Jeg skal ikke kede Jer med flere meterhøje fortællinger om Atlanterhavs Bølger....men blot sige det var vildt fedt!!!!! Der var ca 25 stks 6 mands outrigger kanoere fra hele verden og selvom resten af mit holdet troede at fordi de havde en elitesportsmand der endda var Gringo med så ville jeg nok trække os de 28 km. I forhold til de bedste var der ikke meget at gøre, men vi havde os nogle seriøst fede kampe om placeringerne nede bag i feltet og i en sport hvor man ikke rigtig kan hænge synes jeg det er ret vildt at man ligger side og side efter 26 km. Desværre for mit hold, så gik vi vist alle sukkerkolde med 2km igen og vi tabte kampen om 9. pladsen med 100m. Vi roede 28 km med en gns fart på 10,9 km/t...
Det var en meget oplevelsesrig weekend! Jeg vender tilbage til byen til Nytår hvor jeg håber at få et lidt bedre indtryk end det jeg fik i første omgang...
Om en uge er jeg samlet med Familien i Chile og jeg glæder mig til at få lidt ro på og fordøje alle oplevelserne de sidste måneder.
Hvis der kommer nogen action packed billeder fra løbet, der dokumentere de store bølger, fyrer jeg dem op på hjemmesiden, ellers må i bare forestille Jer det udfra min sørøver beretning ;)
Rigtig Glædelig Jul
Martin
17/11 - Det ser ud til at jeg når mit mål for efteråret....
Efter 2 måneder i Santos, Brasilien ser det ud til at jeg når mit træningsmæssige mål for efteråret. Målet har været at vende tilbage til fuld træningsmængde, at genfinde tidligere bundsolide grundform og bare nyde træningen som en i helved!
Efter 2 måneder har jeg roet over 800km som set i lyset af 2½ uge med først småskader og dernæst madforgiftning så har træningsdagene været godt fyldt ud med både mængde og kvalitet. Det har været udfordrende at træne under nye lidt mere kaotiske rammer, men også det er gået bedre og bedre jo mere jeg vænner mig til deres kultur.
Strandene lige udenfor byen er paradis på jorden og når der er lidt tid, så finder man en lyshåret gut tumle rundt i de 2-3 m høje bølger.
Jeg har 3 uger igen i Santos i år inden jeg drager til Chile for at holde julen med hele familien Hald. Jeg glæder mig virkelig til at kunne være sammen med de gamle og søs igen, da der går langt tid imellem at vi alle kan være samlet sammen.
Indtil da er programmet fuldt pakket med udtagelseskonkurrence i SP i weekenden, SydAmerikanske om 2 uger og Canoa Hawaiana i Rio de Janeiro om 3 weekender. Alle 3 weekender bliver spændende på hver deres måde. Jeg skal se hvad der er af fart i båden på en robane, jeg skal se hvordan sydamerikanerne bærer sig ad med at afholde deres kontinentale mesterskaber og så skal jeg udfordre Atlanten langs Rio's kyster....i verdens største Hawaian Kano løb. Jeg tager en dyb indånding indimellem og så ellers bare hovedet først ind i udfordringen :)
Beleza!
Martin
9/11 - Det bliver varmere og varmere og varmere....
Mens jeg skriver dette fra min altan i et heldigt øjeblik med trådsløst internet fra naboen, så spiller genboen Boten Anna for fuld udblæsning til en gadefest. Underligt at tropenattens hede brasilianske rytmer skal afbrydes af svensk techno ....
De sidste par uger er gået hammerende godt i træningen! Min træner Akos Angyal har taget sig tid til at give mig en teknisk revolution. Vi kører ud til træningsstedet hver morgen kl 7.30, hvor vi spiser morgenmad. Kl 9 begynder træningen på land med tekniske og motoriske øvelser og omkring kl 10 bevæger vi os som regel på vandet første gang. Efter 1½ times træning på vandet efterfølges det oftest af 50min hårdt intervalløb. Frokoksten spises i klubbens restaurant hvorefter alle mand smidder madrasser ud og tager sig en middagslur. Kl 15 går vi i gang med dagens sidste træningspas på 1½ time. Og efter aftensmad i samme restaurant kl 18 går turen hjem til Santos i holdets "rugbrød". Kl 20 starter min portugisiske undervisning og efter 2 timers eneundervisning er jeg klar til at sove tungt indtil næste morgen :)
Den træningsrytme nyder jeg og jeg nyder at mærke kroppen reagere på træningen.
Desværre er det nu engang også sådan i Brasilien at man skal være forberedt på at tingene ikke vare ved. Der er stadig heftig ballade mellem trænerne og lederne i forbundet og efter syd amerkanske mesterskaber er der noget der lugter af at hele holdet rejser hjem...fordi de synes der er lang tid til World Cups i foråret og derfor godt kan holde lidt ferie. I første omgang betyder det ikke noget da jeg rejser til Chile i juleperioden for at være sammen med familien, hvor jeg kan træne i min fars kajak. Men hvordan træningstilstandene ser ud i Januar er noget brasilianerne svarer følgende til -" Que Deus Quiser" (Hvis Gud vil det)
Ellers er oplevelsen i disse dage at se hvordan det bare blivere varmere, varmere og varmere. Min træningsgrænse lige nu påvirkes kraftigt at den brændende sol og den hede varme. Trods solfaktor 40 og 6 liter vand om dagen, så har jeg i et par træningspas oplevet reel nedsmeltning. Men trods problemer med varmen, så nyder jeg nu stadig at kunne vægttræne direkte på stranden i 35 graders varme :)
/Martini
26/10 - Endelig begynder det at køre!
Nu har jeg været i Santos i over 1 måned og oplevelsen har levet fuldt ud op til mine forventninger om en spændende, men også kaotisk kultur af livsglade og ligeglade brasilianere.
En meget god måde at beskrive mine første indtryk af landet er at når man kigger på tingene på lidt afstand ser det virkelig smukt og velfungerende ud, men når man kommer tæt på dukker nogle mindre flatterende sider af det brasilianske samfund frem.
Det har været svært at falde til her i byen, pågrund af den megen tumult omkring deres diverse landshold og ved siden af det spiste jeg mig ind i en slem mavevirus, der sendte mig i sengen uden mad i 5 dage! Specielt det sidste tærede på de fysiske og mentale reserver, men af en eller anden grund så får jeg det bedste frem i mig selv i modgang, og denne uge er træningen endelig begyndt at finde en rytme igen og jeg får maksimal kvalitet i træningen med min brasilianske træningskammerat Loreval, som tilsyneladende har samme forhold til smerte som Bo, min pålidelig kilde til smertefuldtræning hjemme i DK :)
Samtidig har mit portugisiske også taget et stort spring i denne uge, efter at jeg er begyndt træne mere sammen med hele kano- landsholdstruppen. De knejter knævre løs som små piger til mig konstant og efterhånden begynder jeg at forstå deres slang og tykke accent.
Generelt er jeg meget positiv omkring floderne og kanalerne vi træner på, og fordi tidevandet er så kraftigt bliver floden jævnligt tømt for brasilianernes ligegyldige forhold til omgang med skrald. Dog blev jeg slemt negativ under tirsdagens morgentræning, da jeg på hængeren under et T2 syrehelvedsinterval og med tungen ud af halsen fyrede forbi den lille slumlandsby langs kanalen og i løbet af de 40'' interval måtte indse at vi roede igennem en pøl af LORT! Moralen i denne oplevelse må være - Tag kun hæmgeren hvis du er forberedt på at få lorten :(
Weekenden sluttede med deltagelse i mit andet Hawaian Canoe Ræs i Bertioga, en lille by ud til Atlanter Havet, som ligger omkranset af kridhvide strande, krystalklart hav og tropisk jungle der nærmest vælter ned af bjergsiden og ned i havet. Bedre scene til et godt løb får man ikke, og min makker og jeg var ekstremt opsat på at skulle vinde det her løb efter vores flotte 3. plads i første løb. Sådan skulle det ikke gå. Vi var hurtigste båd ud fra stranden og ud imod en bøje ca 600m fra kysten...med 10m hen til bøjen og side om side med en anden kano, slog en serie af store bølger ind....de første reddede jeg også fra, men vi blev kastede over i vores konkurrent og efterfølgende vippet rundt. Løbet var kun ca 2,5 km og derfor var denne fejl uoprettelig. Vi sluttede feltet af :(
Jeg forventer dog stærkt at være med i kampen om sejren i næste runde af turneringen, for vi er fysisk blandt de bedste både.
Det var alt for nu om min 35 graders tropiske kultur/træningsoplevelse :)
/Martin
18/10 - Vikingen skudt i sænk af et stykke indbagt Kylling
Den sidste tids oplevelser fra mit tropiske tilholdssted har været mindre mindeværdige.
Sidste mandag havde den ellers rigtig gode restaurant der ligger der hvor vi træner lukket og det ellers faste solide indtag af ris og bønner, manglede i maven, så på vejen hjem igennem byen faldt jeg for fristelsen af snuppe en lille "salgado" på en lokal bar. Her i landet er en Smiley noget man får af Rosita på den anden side af skranken og den kommer ikke med nogen garanti for du får en god nats søvn. Siden mandag har min tarm været som seljtur igennem Magellan Strædet! Og jeg har ikke kunnet holde noget mad i mig i 4 dage! Feberen og de værste mavesmerter forsvandt forholdsvis hurtigt, men ikke at kunne spise har blot gjort hver dag mere og mere udmarvende og jeg sover det meste af dagen væk.
I morges indtog jeg min første hele pak mariekiks uden problemer og håber at det nu er et spørgsmål om at få genopfyldt og resitueret kroppen ovenpå en uges faste.
Denne weekend er jeg taget et smut til Sao Paulo igen for at hænge ud i lidt mere behagelige omgivelser og går alt vel, så stiller jeg op i et Hawaian Canoe Race på Atlanter Havet til næste weekend. Det glæder jeg mig til og jeg tror kampen mod Atlanter Havet bliver en udfordring for Vikingen :)
/Martin
19/9 - Tropiske skyl og en tur til Sao Paulo
Når et tropiske regnvejr trækkes igennem en lufttemperatur på 30 grader så bliver det meget svært for den skandinaviske blondbjørn at perspirere! Den sidste uge har der været tordenvejr der ville få Thors Hammer til at ligne en plastik hammer fra Fætter BR! Diskotekerne ville ikke kunne sætte bedre lysshow op!
Weekenden har været brugt i Sao Paulo sammen med min gode ven Ian, der er i praktik på det danske konsulat. Vi kom ud og høre den nyeste Brasilianske musikgenre SambaRock - hvilket virkelig spiller en go' fest i gang!
Byen, Sao Paulo overraskede mig faktisk meget! En by med 15 millioner indbyggere er nok svær at give nogen generel beskrivelse af på en weekend, men det jeg oplevede af byen var overraskende rent, dynamisk og velfungerende. Metroen der forbinder en by 15 gange større end København fragtede én fra den ene ende af byen til anden på mindre end en ½ time. Desuden var luften i Sao Paulo markant renere end Santos hvor jeg selv bor! Noget som også er ved at gå mig meget på ved Santos. Jeg hoster og får kvalme hver gang jeg bevæger mig rundt i gaderne af byen...heldigvis er luften hvor jeg træner helt fin til lungegispende udfoldelser :)
Ellers er alting ved at finde sin daglig rutine her i byen med at tage det evigt elendige busnet til træning, køre 2-3 træningspas og ellers forsøge at kommunikere med alle der gider bruge lidt tid på at pudse mit portugisiske af. Fra onsdag kommer jeg til at have portugisisk undervisning 2 gange om ugen à 2 timer af gangen. Så jeg håber det kan være med til at sætte lidt skub min videre udvikling. Ligenu føler jeg lidt at jeg er i et dødvande...
Hvad angår deres landshold, så er den seneste prognose for samlingen af deres bedste roere til et landshold, at 14 mænd flytter ind i det hus jeg egenhændigt regere lige nu om 1-2 uger. Derfra skulle jeg få en go stor træningsgruppe af konstant overglade brassere med til at sætte lidt kulør på træningen.
/Martin
19/9 - Brasilien - Skonheden og Udyret!
Jeg ved daarligt hvor jeg skal starte! Jeg onskede mig en eksotisk kajakoplevelse....og det har jeg edermame faaet!
Inden jeg rejste havde jeg haft 3 mailudvekslinger med "landstraeneren" i Brasilien, som mildt sagt ikke kan ret meget engelsk. Han skrev ugen inden jeg skulle rejse at landsholdet var nedlagt fordi pengene var sluppet op....pisse aerligt, men ikke noget der kunne aendre min flybillet...saa jeg floj altsaa afsted velvidende at der nok ikke ville vaere det store her.
Nu har jeg vaeret her i 7 dage og et par ting er saa smaat ved at gaa op for mig omkring det her land. Det er et fucking kaos :)
Det saakaldte landshold financeres egenhaendigt af presidenten for de brasilianske kajakforbund, som ogsaa er vice president i det internationale kajakforbund.
Ellers bor jeg i et fuldstaendigt tomt hus sammen med landstraeneren, hvor det eneste der er, er senge. Huset ligger lige overfor byens fodbold stadion, som er den klub hvor Pelé har spillet hele sin karriere. Noget det selvsagt er meget stolte af i byen! Huset er ejet af en af byens magtfulde maend som aabenbart skal vaere en af de nye bidragsydere til det nye landshold...så kan vi jo spørge kritikerne hjemme i Danmark om Team Danmark- konceptet er så skidt endda...når man i mange andre lande må ud og finde private bidragsydere flere gange om året for at holde et landshold kørende.
Men nu til det positive! Jeg har faet en kajak...selvom det tog meget arbejde at støve en op. Man opbevare ikke ligefrem kajakkerne som vi gør i Danmark...de ligger kastet ind i en lille garage. Det gor ondt at se Vanquish I baade, der er mindre end 2 aar vaere fuldstaendig masakreret! Vi fik laant os frem til fodspark og saede og saa afsted.
Det er saa vanvittig smukt og vildt at padle i det her omraade! I dag har jeg padlet 32 kms T1 af 2 pas sammen med en brasilianer paa haengeren ind og ud imellem tyk regnskov og taet mangrove skov. Lørdag blev jeg inviteret med til en konkurrence i Hawain Canoe. Det var fuldstændig vildt fedt! En krydsning imellem kajak á la Surfski og kano. Jeg skulle ro C2 med Thiago. Ruten var ca 3km .... vi skulle starte i vandet stående ved siden af kanoen, da skuddet gik sprang man så op og afsted og når man kom tilbage til mål, så skulle man spurte 200m op på stranden og ring med en stor klokke. Vi fik en ok start, men fuck hvor er man ikke vant til at have så meget tryk på bladet i hvert tag! Vi hang godt på de 2 førendebåde ...den ene var med Sebastian Cuatrin, som har deltaget 3 gange ved OL og blev 8 ved VM i 2001 og den anden var Nivaltar, den brasilianske kanoroer fra dette OL. Ikke nogen dårlig kombi, sammenlignet med at min makker var syg og slet ikke så trænet... Vi måtte desværre give fortabt med 500m igen, men vi holdt vores 3. plads. Ved medalje overrækkelsen fik jeg store bifald for at være det eksotiske islæt på deres konkurrence...he he
Det var en ud og kroppen oplevelse at deltage i og jeg har lovet min nye kano makker at jeg deltager i alle konkurrencer hele vinteren med ham...sagde jeg vinter...jeg mente sommeren ;)
Brasiliansk TV var tilstede under konkurrencen og specielt Cuatrin er ret så populær her i byen. Brasilien har ikke specielt gode olympiske traditioner og derfor er han stadig Hot Stuff selvom han ikke kvalede til sit 5. OL. Og mens jeg stod og snakkede med ham på stranden kom TV-journalisten forbi og spurgte hvad så bleg en Gringo lavede her...det hele endte med at Cuatrin inden jeg havde nåede at sige buh eller NEJJJJ havde sagt at jeg da gerne ville stille op til et indslag på brasilansk TV om kajakroeren fra Danmark der er taget helt herned for at få gode træningsforhold i deres land....nu må vi se om det bliver til noget...men er ikke helt tryg ved den situation...
I går trænede jeg med Cuatrin, og selvom han er gammel så kan han stadig padle meget godt igennem. Han passede meget godt til min fart.
Lige nu er jeg ved at være rigtig rigtig træt. Roede 33 km og vægttrænede 1 time i går og i dage roede jeg ligeledes 33 km og lavede en cooper test...løb 3200m ...et stykke fra mit bedste men et udemærket sted at starte :)
Traeningsmaessigt skal det her sted lige have en chance...jeg haaber de loser deres financielle problemer....paa den ene eller den anden måde :) Hvis ikke saa maa jeg se om Correa brodrene, fra Argentina vil have en bleg mand boende...
Og forresten ingen taler engelsk, men ufatteligt nok saa kommer det portugisiske hurtig. Min far har altid sagt at det laa i baghovedet fra den tid vi boede i landet som helt lille og tja maaske faar han ret...min forstaaelsesprocent er nok omkring 40 % lige nu...
Jeg synes det er noget af en udfording jeg har kastet mig selv ud i...men hvis rammerne falder paa plads saa tror jeg der kommer lidt mere ro paa og saa bliver det sku fedt her. Hvis ikke saa kan det godt gaa hen og blive ensomt at dele et helt hus med en mand der er ret depri over ikke at have et job og som ikke rigtig taler engelsk...We'll see ;)
Tiden er ved at lobe ud paa internetcafeen, saa jeg vil smutte. Jeg prover at faa lavet lidt video og billeder saa i kan se hvor smukt det er nogen steder her
/Martin
17/9 - Så startede oplevelserne!
Hej derhjemme :)
Sidder her og prøver at fordøje de sidste 28 timers rejse og oplevelser. Hvad der sker ved Bagsværd Sø på en måned er lige fløjet forbi mig på et døgn!
Det var som det nok skal være MEGA stressende at få pakket det sidst ned, men jeg var i lufthavnen i rigtig go tid...til at finde ud af at 2 pagajer koster den nette sum af 1200 kr stykket at få med til SydAmerika! Say What!!!! Først startede damen ved skranken med at sige jeg måtte have 2 stykker bagage med og da jeg havde 1 for meget måtte jeg betale for den....hun målte og vejede og ringede til Gud og hver mand og til sidst fandt hun ud af jeg skulle betale 200 euro for pagajen....men hov min nr 2 bagage var jo også en pagaj(eller sports-item) som hun sagde...og så talte det ikke med i alm bagage...hmmmm....brummede Bjørnen og så gik hun med til at jeg kun "havde en pagaj" når jeg skulle hen og betale og så tjekkede hun begge ind til rejsen syd på....så hen og betale....og der var jeg så smart(synes jeg selv ;) ) at jeg tog den delbare pagaj og vupti damen der bestemte prisen kunne jo godt se hun ikke skulle taksere den som en 220 cm, men nærmere 140cm og så slap jeg i sidste ende med 40 $
Flyvturen var udemærket, dog slap jeg ikke for et polsk mareridt på 150 kg som sad ved siden eller ovenpå mig til tider, på den 12 timer lange flyvetur imellem Frankfurt og Sao Paulo.
1½ time tog det at komme igennem paskontrollen...så ved man at man er landet i Brasilien....hvis man skulle have været i tvivl ;)
Jeg fik 3 stykker friturebagt brød til morgenmad i lufthavnen og købt en busbillet til Santos....hvor der måske ville være et sted jeg kunne bo...det vidste jeg ikke helt...
Brasilien er kort sagt kontrasternes land! Det er det land i verden hvor der er størst forskel på rig og fattig. Bussen kørte igennem alle de små slumkvartere og det var mildt sagt ikke noget rart syn. Efter 1½ time igennem slummen kunne jeg ikke holde mig vågen længere og næste gang jeg vågnede kørte vi igennem det smukkeste, mest frodige stykke regnskov, hvor vejen slyngede sig ned af bjergsiden med udsigt ud over Atlanter Havet!
Der var et sted at bo og den ungarske træner ER her, men der er ikke andre kajakroere endnu og der er 1 time i bus til træning....
Han siger at landsholdet flytter ind i lejligheden om 3 uger hvis forbundet finder pengene...
Og tja, i morgen skal vi sammen ud og se om der er en kajak jeg kan ro i....
Status er - Jeg lever :)
Sanserne bliver bombarderet og alle folk er helt vildt imødekommende og vil så gerne snakke....og jeg smiler bare og nikker...men har faktisk på fornemmelsen at det portugisiske vil komme til mig rigtig hurtig...de næste dage skal afsløre om træningsforholdene er gode nok til at jeg kan bibeholde troen på et comeback i foråret. Men oplevelser mangler der ikke
Udskyld det er så ustruktureret :)
Kærlige hilsener
Martin
9/9 - TAK
Hvorfor kan nogle klubber kontinuerligt få deres kajakroere helt frem i toppen? Det kan de fordi hele klubben er gennemsyret af lysten til at give sine roere den bedste opbakning og skaber et godt træningsmiljø, der udvikler både sammenhold og vindermentalitet.
Staffet kampen imellem klubberne endte for andet år i træk med med double sejr til Maribo. Tillykke med det! I gør det godt. Men forvent allerede nu at I får mere end svært ved at lave et hattrick, med klubber som Silkeborg og Gladsaxe der er ved at være sultne efter den klubhæder og har en stald af unge talenter der er klar til at forstærke holdene i de kommende år!
Et er at vi roere ofre alt for udleve vores sportslige ambitioner, men jeg bukker mig i ydmyghed overfor den støtte og hjælp roerne i Gladsaxe Kano & Kajakklub får fra klubbens trænere og ledere. Jeg vil gerne sige rigtig mange tak for en uvurderlig hjælp til Jan, Bente, Søren, Christian, Karen, Anne og Teddy! De medaljer klubbens roere har vundet i weekenden er også Jeres fortjeneste!
Det er fedt at være en del af Gladsaxe Kano & Kajakklub!
Efter ét år som træner på Kraftcenter Gladsaxe rykker jeg videre imod nye udfordringer. Til alle roerne på KCG, TAK for de oplevelser vi havde sammen! Jeg har aldrig arbejdet sammen med så målretttde og seriøse unge mennesker som Jer. Den træningskultur i har bygget op omkring centeret tror jeg vil bygge fundamentet for de næste mange års talenter ved Fuersøerne. Keep it up!
Nu tager Jarl Pors Jakobsen over for mig. Jarl er Bachelor i Idræt og har en kæmpe erfaring med kaproning fra en 11-årig karriere der har bragt ham et Nordisk Mesterskab, World Cup deltagelser samt utallige DM medaljer! Jeg er utrolig glad for at Jarl overtager fordi han står for samme træningsmentalitet som jeg selv tror på, hvor roerne motiveres til at reflektere og engagere sig i træningen, frem for bare at gøre som træneren siger. En træningsmentalitet der giver plads til forskellighed og tager individuelle hensyn.
Min Bachelor grad er næsten i hus og derfor vil jeg også godt benytte lejligheden til at takke Ole Torp og Dansprint for den hjælp de gav mig til udførelsen af de forsøg jeg lavede på Dansprint Kajakergometeret. Uden den hjælp havde det ikke været muligt at lave forsøgene! Også tak til forsøgspersonerne der stillede sig til rådighed for svedige iltoptagelsesmasker, blodige stik og en ubarmhjertig forsøgsleder der tvang smerte ud af forsøgspersonernes krop under forsøgene ;)
Igen, jeg skylder mange en tak for den støtte og opbakning jeg har fået til mine projekter det sidste år.
/Martin
2/9 - Brazil
Nu er afrejsen dagen til Brasilien meget nær!
Denne rejse jeg skal ud på nu er noget jeg har drømt om i snart 5 år. En længsel efter et land hvis kultur virker så spændende, eksotisk og livsbekræftende. Jeg har boet 4 år i brasilien, men fra 3 år til 7 år så ligger minderne langt væk. Dog nåede jeg at tale sproget flydende inden jeg rejste der fra og min drøm er at det hele vender tilbage til mig fra det bagerste af hjernebarken :)
Men hvordan fletter man så 2 drømme ind i hinanden? Hvordan drager man ud og oplever en ny kultur samtidig med at man elsker at dyrke sin sport? Det er dette der bliver min største udfordring ved denne rejse! For min ambition er stadig klar - Jeg vil efter et moderate år tilbage og træne på højeste niveau. Derfor har jeg via den gamle landstræner Peter Martinek fået kontakt til landstræneren for det brasilianske kajaklandshold, som en en tidligere toproere fra ungarn, som hvem ellers.......
Peter Martinek har trænet som Junior.
Det skal blive interessant at opleve blandingen af ungarsk træningsregime med laid-back samba attitude :)
Men indtil afrejsen handler alt om at forsvar min bachelor, samt støtte KCG-roerne efter min bedste evne!
/Martin
28/8 - OL sølv til Kim og Rene og en Bachelor i Idræt til mig ;)
Først et STORT tillykke til Kim og Rene! Det I har gjort drenge er rigtig rigtig stort og noget som I har knoklet rigtig rigtig mange timer for. Men et hvad det betyder i form af personlig tilfredsstillelse ved at vinde sådan en medalje. Noget andet er hvad det kommer til at betyde for hele sporten her hjemme i de kommende år.
Det at alle nu kan se at det er muligt tror jeg vil flytte meget for alle elite roere i sporten. Det var som med Bannister, da han brød 4-minutters barrieren for 1 km. Noget som overhovedet ikke er svært i dag, men noget som datidens løbere kæmpede og kæmpede for at nå, da han havde flyttede rekorden under de 4 minutter fulgte der kort efter en masse løber efter der vidste at det ikke var umuligt at løbe hurtigere. Sådan er det med sport. Grænser er til for at blive udfordret og brudt. Dansk Kano & Kajakroning har manglet selvtillid omkring egne evner i en del år, men med den Olympiske Medalje har vi igen grund til at have troen for fremtiden. Hvad jeg ved er at roerne er mere klar end nogensinde før for at forfølge deres drøm om Olympiske Medaljer. Nu er spørgsmålet så hvordan Dansk Kano & Kajakforbund forvalter den success! Der skal træffes vigtige politiske beslutninger der vil have indflydelse på hvorledes vi udvikler de talentfulde ungseniore der skal tag over en dag efter de store stjerner på landsholdet.Kraftcenterstrukturene synes jeg ser ud til at fungere efter hensigten. De bedste juniorroere har tilfredsstillende niveau. Der hvor der skal forbedres er i et bedre børnearbejde ude i klubberne. Der skal både være plads til bredde og elite i udviklingen af børn til elitekajaroere, for således at skabbe en lang større fødekæde til kraftcenterene. I den anden ende hvor Kraftcenterene bliver utilstrækkelig for roerne er når de træder ind i seniorrækkerne. Vi har tidligere ikke været gode nok til at tage hånd om de unge seniorroere der havde potentiale for fremtiden med det resultat at de stopper inden de overhovedet har nået toppen. Derfor skal fokus i elitearbejdet nu også rettes imod at skabe et motiverende træningsmiljø for de ambitiøse og målrettede U-23 roere, hvor de kan fungere som skarp konkurrence til de aktive på elitecenteret. Jeg krydser fingre for sporten. Vi har mulighederne for at gøre noget stort til London 2012, men det kræver noget af os alle,roere som ansatte i forbundet! Der skal tages ansvar og udvises lederegenskaber!
Hvad mig selv angår, så er jeg næsten færdig som Bachelor i Idræt. Hvad der skal ske nu og de næste par år kommer i næste blog :)
Ses til DM
/Martin
12/6 - Bagsværd Regatta - årets regatta!
Tak til Gladsaxe Kano & Kajakklub for et helt og aldeles perfekt stævne! Alt hvad i havde indflydelse på fungerede til et 12-tal! Og det I ikke havde indflydelse på, VEJRET, var det bedst stævne vejr jeg har oplevet som kajakroere! Hatten af for den præcision i udfører stævnet ved!
Weekenden bød for mit vedkommende på den første detagelse i en Regatta i 10 måneder. Det er helt sikkert fedeste at padle konkurrencer når man er i allerbedste form, men velvidende at jeg snart føler større smerte ved at sidde på land og kigge til hvert stævne end jeg gør ved at padle 1000m i min miserable form, så var muligheden for at padle noget K2 med Kirce "The Beast from the East" Atharovski noget jeg under ingen omstændighed kunne sige nej til!
Med 4 træningspas sammen i 4 forskellige både og lidt panik før stævnet med at skaffe en båd der kunne bære 2 x 90kgs to-takter var forberedelen langt fra optimal. Men trods dette er jeg virkelig positiv over hvordan vi ror sammen. FLowet og rytmen mellem os er virkelig god og begrænsningen for os begge lige nu er en mere eller mindre ringe form da vi begge har haft vores at se til i foråret. Jeg glæder mig til at arbejde videre med konstellationen på lang sigt og med arme der ikke eksplodere med 180 m igen :o )
Dog må enhver ambition om at ændre på den dårlig form vente 3-4 uger mere, da færdiggørelsen af bacheloren i Idræt har 1. prioritet!
Hvis studiet går vel, har jeg ambitioner om at gøre en god figur til DM i September.
/Martin
30/5 - Jo mere jeg ved, jo mindre fatter jeg!
Sådan føler jeg det vitterligt om mit studie. Hvad der i gymnasiet på idræt mellemniveau var så simpelt, så lige til er nu en jungel af mudrede træningsstudier og human fysiologisk forskning der ikke kan forklare sine resultater helt troværdigt fordi det hele bare er så komplekst og uden for vores nuværende rækkevidde.
Går man i FitnessDK, træner sammen med sin faste træningsgruppe eller bare træner for sig selv, så er det karakteristiske at næsten alle har deres egen lille "religion" for hvad der er den totale samdhed om korrekt træning. En sandhed som bare ikke eksistere. Sportsfolk bygger en viden om sig selv og deres træning på baggrund af de erfaringer de gør sig aktivt i træningslokalet eller på banen. Det er en rigtig god og reflekterende måde at finde frem til hvad der fungere. Men det udelukker ikke den risiko for at man tror man har fundet den eneste rigtige formel for en selv og hvem ved, måske er den en helt anden tilgang til træningen der kan løfte dig endnu længere!
Lad mig give et eksempel -
Nogen siger MÆNGDE! Nogen definere succeskriteriet på så og så mange timer/km. At hvis man vil være god til sin sport så skal man mindste ro 25 timer om ugen.
Nogen siger KVALITET! Nogen definere succeskriteriet på så og så meget kvalitetstræning i høj intensitet. Hvor pauserne i træningen er lange og tiden til at restituere imellem træningerne er så lange at man kan nå at føle sig helt frisk til næste pas.
Og hvem har så ret? Ingen og samtidig begge. Men jeg tror folks "filosofier" omkring træning bygger på hvad de tror har virket bedste på dem selv og så må det virke bedst på alle andre.
Som jeg ser det står det moderne danske sportsmenneske overfor en udfordring. Hvis vi vil konkurrere imod store nationer som Kina, Rusland, USA m fl. så skal vi ikke udvikle talenter med samme tilgang som dem. De har så mange naturgivne talenter, som de kan tillade sig at kaste igennem talentskolerne indtil et af talenterne udvikler sig af træningen. Men hvor mange talenter tror du kineserne kassere hvert år, fordi talentet ikke lige passede ind i kassen?
Som dansker, skal vi til at forstå at vores styrke ikke er mængden af talenter, men vores individualitet og vores mentalitet. Men det som er vores styrke er dog også vores svaghed i dag i kampen om at udvikle unge mennesker til verdensklasse atleter. Derfor er klubbernes, forældrenes og ikke mindst trænernes opgave at stimulere en indivdualitet som er selv-bevidst og refleksiv omkring træningen. Som træner skal vi ikke presse vores roere ned i en mængde ramme. Vi skal give dem værktøjerne til at lære af deres erfaringer med træningen og reflektere over hvor mange parametre der påvirker en præstation.
Og når det så er sagt, så skal der stilles krav til at kunne kalde sig Kraftcenter roer! At kunne træne uden at skulle piskes til det af sin træner kræver modenhed. Og modenhed er et krav der må stilles til de unge udøvere, hvis de vil have de bedste muligheder for at udvikle sig som sportsudøvere. Og min erfaring siger mig at modenhed udvikles, når frihed gives under ansvar. Så give de unge mennesker noget ansvar for deres egen udvikling. Jeg tror det vil motivere dem!
/Martin
1/5 2008 - Forårsfornemmelser
I dag skete det! Redningsvesten bliver kastet ned i båden i stedet for at omklamre mig under dagens træning på søen.
Jeg har ikke som tidligere år nået at få et had til vintertræningen...måske fordi jeg ikke har trænet helt så meget...men jeg har faktisk også nydt i stor grad de kolde morgener i helved med Bo Terp Paulsen. Vi har praktiseret træningsfilosofien - planlæg intet, forvente smerten og smil :o )
Træningen blev planlagt under opvarmningen. I perioder blev det en kamp om hvem der turde finde på det mest modbydelig træning. Og der kan jeg godt afsløre at Bo's fantasi rækker meget langt! Åen har igennem vinteren været vores faste holdepunkt i regn, slud, storm og periodisk solskin. Modsat tidligere år har jeg ikke en dag savnet en tropisk træningslejr. Det kan lyde underligt, men trods alt sandt. Vinteren har været så mild og det aldrig blev et problem at nyde træningen herhjemme og is'en holdt sig helt væk.
Sidste uges Test Regatta, var første general prøve på om de roere jeg træner udvikler sig i den rigtig retning. Jeg føler bestemt opgaven er godkendt. Det er en flok roere der i dag, går til sagen med oprejst pande og tro på egne evner. Roere som så småt er ved at være bevidst om hvad der skal til for at nå til tops i elitesport. Om det at være selv ansvarlig omkring sin træning og reflekterende omkring sin præstation og tekniske udvikling. Parametre som jeg har vægtet meget højt i løbet af vinteren. Det er jo en livs lang proces at arbejde med, men som sagt så føler jeg vi som hold er ved at have den rigtig ånd og indstilling i træningen!
På studiet er der rigtig travlt nu med Biokemi, Videnskabsteori og en Bachelor som skal skrives færdig.
20/4 - NATIONAL PARK MOLS BJERGE
Det dejligste sted i lille Danmark er Mols Bjerge! Det her område betyder alt for mig og har været der hvor jeg har lavet alt fra at løbe lange ture med min hund, langrendsskiene om vinteren, kælke, mountainbike til at plukke brombær i spandevis eller sidde en sommerdag i timevis 15 m oppe i det største Kirsebær træ jeg nogensinde har set og fråde de dejligste kirsebær med en kammerat. Intet i Danmark overgår den natur Mols Bjerge har at byde på!
I denne uge tog jeg et hurtigt smut hjem omkring forældrene og Mols. Nedenfor huset går en flok rådyr hver morgen og græser i lysningen på marken. Der er hele tiden 2-3 fasaner omkring huset. Og med jævne mellemrum kommer der en ræv forbi for at hilse på min mor og få lidt mad. Ræven ser dog ud til at være ret skidt... Når man så krydre det hele med Mors dejlige mad, så er dette sted det skønneste sted at slappe af i hele verden!
Jeg nåede også at komme oppe i "bjergene" 2 gange med løbeskoene på. Den første tur er nok en af de bedste løbpas jeg har haft nogensinde! På trods af at jeg ikke befinder mig i letvægts-klassen lige for tiden (læs- +2/3 kg), så har jeg sjældent tilbagelagt min faste 16km rute så hurtigt. På 1 time 5 min og gns puls på 170 løb jeg de 16 km i silende regnvejr. Det var en helt og aldeles overdreven fornemmelse, og lige gyldigt hvilken bakke jeg ramte blev den bare tromlet ned! Næste dag var jeg stadig kæk, men fik kontant afregning ved første bakke...lige udenfor døren. På den samme tid tilbagelade jeg kun 11km! Så det kan man kalde at gå dødskold :o )
Ovenover har jeg lavet et blegt forsøg på at illustrere Danmarks første nationalpark, i Mols Bjerge. På et af de højeste tinder i Danmark(125moh), hvor billedet er taget, har man udsigt ud over hele østjylland og helt til sjælland.
/martin
6/4 - Ærlighed - Evaluering - Tålmodighed - Trivsel!
Jeg har lige læst en bog af og om Thomas Alsgaard, 4 dobbelte Olympiske Mester og 6 dobbelte Verdensmester i langrend, der hedder Bedst på SKI. Bogen går bag om Alsgaard, men endnu mere interessant træningskulturen i den norske langrendselite, hvorfor nordmændene er så overlegne på de tynde planker hen over sneen.
En passage finder jeg så relevant at jeg har oversat den til dansk. For jeg synes hans filosofi om hvordan man skaber det bedste af sit eget potentiale er så sandt. For mange sportsfolk er det sikkert banalt...eller er det? Min fornemmelse er at vi i kajaksporten godt kunne lære lidt af hans lidt mere moderne syn på træning.
Jeg har lagt passagen fra bogen på en side for sig, da det kan virke som en mundfuld. Det er skrevet direkte af fra bogen, så intet af det er mine egne formuleringer. CLICK HER!
31/3 - Hjemme igen...
Hjemvendt fra årets forårstræningslejr, og min første af slagsen, hvor jeg ikke var med for at pleje min egen formkurve, men hjælpe de unge talenter på Kraftcenter Gladsaxe på vej frem.
De er en inspirerende ung gruppe, der gør det sjovt og motiverende at forsøge at give det videre jeg selv har erfaret igennem sporten og mit studie på Idræt.
På trods af jeg stadig får løbsk hjertebanken hver gang jeg nærmere mig min Vanquish, så regner jeg ikke selv med at padle Test Regattaen eller Bagsværd. Som det ser ud lige nu er det vigtigere at få studiet kørt sikkert hjem og givet Træner jobbet fuld opmærksomhed. Men når sommerferien rammer, så er der tid til igen at træne igennem og bygge en formtop op til DM i september.
Jeg vil også gerne sige tusind tak til Kim og Pede som har sørget for at denne træningslejr overhovedet var mulig. Det er en ufattelig og uundværlig indsats de yder for sporten. TAK!
KCG roeren Johannes har leget VonTrier og sat en film sammen om træningslejren i Cannes :O)
So long
Martin
14/3 - Padle din Chance!
Nu drager de sidste af os på træningslejr. Det er det første højdepunkt hvert år og efter en vinter, hvor der er blevet slidt for at flytte fysikken op på nye højder er der kun et at gøre. Padle sin chance!
Jeg har igennem vinteren kunne følge det hele lidt mere fra sidelinjen og se hvad der sker for dem der knokler og hvad der sker for dem der bare venter til det bliver sommer og sjovt at padle! Nogen har været vant til at vinde, nogen har været vant til at være nr. 2. Men når en ny sæson starter, så viser sporten sit sande ansigt for alle udøvere. Dem der har trænet hårdt! Trænet Klogt! Trænet med hjertet! Dem tror jeg på vil flytte sig. Og det er det der er så befriende ved at padle. Intet kommer af sig selv!
Jeg vil blot ønske alle Jer der drager til syd europa de bedste forberedelser frem imod TestRegattaen!
/martin
11/3 Skal vi lykkes, skal vi turde at tænke langsigtet!
DKF's Årsmøde nærmere sig og flere meninger har op til været luftet omkring Forbundets vision og handlingsplan for at nå visionen.
Efter at have funderet lidt over flere forskellige sider af sagen, synes jeg, jeg vil bidrage med min holdning.
Jeg mener den satsning forbundet har foretaget på eliteområdet var nødvendig! Men jeg kan sagtens forstå at man som udenforstående synes det virker som en skævvridning i forhold til medlemmernes interesser. Lige netop derfor synes jeg det er på tide at se på hvordan vi eliteroere kan give medlemmerne ude i landet noget igen, for den kæmpe støtte de yder vores eliteroere i dagligdagen! Til dem der ikke var klar over det har Danmark nogen af verdens bedste kajakroere! De er målrettet og hårdtarbejdende som de færreste sportsfolk. Lad dem bidrag med at sprede deres daglige vinderkultur og passion for kajaksporten til klubberne i form af foredrag og events!
Når det så er sagt, så mener jeg også det er på tide at tage ordenligt fat på hvad det er for et landshold vi ønsker os! Personligt har jeg aldrig været på et niveau der gjorde at jeg følte det var uretfærdig at jeg ikke var fast indlemmet i elitecentertruppen og TeamDanmark støtten. Dertil var forskellen mellem mig og centerroerne for markant.
Men når jeg så ser andre roere træne blod, sved og tårer ud af deres krop, for at forfølge drømmen om at dyrke sin sport på aller højeste niveau og de så præstere! Præstere i sådan en grad at der ikke kan stilles nogen fornuftig forklaring for ikke at være med på holdet af danske verdensstjerner! Ja, så føler jeg at jeg må stille sportschefen og landstræneren spørgsmålet - Hvad skal der til? Det her spørgsmål vedkommer mig og resten af subeliten så dybt, fordi hvad så når en af os en dag præstere...så der logisk set ikke kan være tvivl. Skal vi så bare tage plads og vente...
For det er jo tilfældet med Birgit Pontoppidan! Skal det danske kajaklandshold virkelig kun kunne rumme 3 kvinder?!
Lad mig kort ridse op hvad der ikke er godt nok til at få Forbundets, landstrænerens og i sidste ende Team Danmarks støtte ...
Dansk Mester 200m - 2004, 2007(sølv2006)
Dansk Mester 1000m - 2007
Dansk Mester Maraton - 2002,2006,2007(dog uden deltagelse af verdensmestrene i K2 maraton AnneLolk,MetteBarfod og HenrietteEngel)
VM Maraton 2007 - Nr 4 i K1! 9sek fra bronze og 27 sek fra GULD!
EM Maraton 2007 - Nr 5!
Junior VM Maraton 2002 - Verdensmester!
Junior EM 2002 500m - Nr. 7
Junior EM 2002 1000m - Nr. 7(i finalen ved et juniorEM som første danske pige nogensinde)
U23 EM 2007 500m - Nr. 7!!
U23 EM 2007 1000m - Nr. 9!
World Cup Poznan 2005 200m - Vandt B-Finalen!
World Cup Maraton 2007 - Nr 3(efter HenrietteEngel, hende der blev nr2 sluttede som nr 11 ved VM senere på året)
World Cup Maraton 2004 K2 m. Mie Ringsted - Nr 2(Efter AnneLolk/MetteBarfod)
U23 MayorCityCup, Polen 1000m - Nr 3
Nordisk Mester - 3-5 gange
Men så igen, hun mangler jo stadig at bevise at hun har etableret sig i verdenseliten. Men jeg er da sikker på at det motiverer Birgit at have noget at gå efter!
Til sidst så mener jeg at hvis vi vil have kajakroere med til dette kommende OL, så har denne satsning været nødvendig! Men hvis vi vil have kajakroere med til OL i 2012 og igen i 2016 og mange flere år frem, så skal vi have et struktureret og ordenligt U16 - U18 og U23 arbejde! Og man skal tage at droppe undskyldningen om penge! Det er et spørgsmål om at bruge de udemærkede resourcer der allerede eksisterer i det personale der driver Dansk Kano & Kajakforbund til dagligt!
24/2 Forår, Fastelavn og F _ _ king langt :)
Vi har netop holdt fastelavnsfest på gangen, hvor Hawai Hugo var i høj kurs. Jeg har seriøst overvejet om man skulle stille op til nogle maratonløb med denne maske.... hvor provokerende må det ikke være at forsøge at rykke mig af hængeren for så at vende sig om og se det dumme smil...ha ha....enten slår min modstander mig ned eller også bryder han selv sammen og ror hjem... :o )
Denne uge har det danske landshold i kajak "boltret" sig i medierne og specielt Henriette Engel har bragt sporten frem i lyset. Et fedt indslag i DR SPORTEN torsdag aften og en rigtig god og seriøs artikel i Politiken lørdag. Jeg vil ønske Jer alle i Florida de bedst mulige forberedelser til sæsonen!
.
I dag roede Bo Terp, Jakob Hugod, Jens Lyk og mig selv 20 km t1 i felt og puha det var et hårdt selvskab af tempospecialister. Intet mindre end mega fedt :o )
18/02 Studietid = Træningstid-10
Når man laver en arbejdskrav analyse af sport på eliteniveau, vil fokus altid ligge på de fysiske aspekter. Vi skal huske at træne vores aerobe kapacitet, vores anaerobe kapacitet, maksimal styrken, udholdenhedsstyrken...vi skal spise rigtigt, få sovet nok osv ned af en meget lang liste....
Men som jeg ser det er der et menneskeligt aspekt som er alt afgørende i dag for at du når til tops i din sport. Det er ikke dit talent, din uovertruffen fysik eller dit søde smil. Det er din evne til at planlægge og prioritere din hverdag så du har tid og overskud til at passe træningen. En evne til at sætte sporten i første række i alt hvad man gør. DKF har set mange kajak talenter passere igennem, men dem der er verdensklasse i dag, de har som ingen andre forstået at tilpasse deres hverdag så de har mest muligt overskud til at træne. Det var et af den tidligere landstræners største kæpheste med forbundet og Team Denmark ved jeg og noget han fik sparket ind i os alle der roede under ham. Jeg prøvede at balancere kravene fra studie med de krav der var til det træning der skulle til for at være med på toppen...
Selvom jeg i løbet af vinteren har måtte erkende at jeg lider af slem træningsafhængighed og mere end noget andet ville ønske jeg kunne træne hårdt 2x om dagen igen, så er studiet efter at have været anden prioritet i 3 år, nu så presset og derfor så er alt hvad der hedder Testregatta eller noget andet kajakspas udelukket indtil sommerferien i Juli. Så I stedet vil min sparsomme træningsplan hedde ro til smerten deler kroppen fra tanken de få gange om ugen hvor der er tid til at træne :o )
Træningslejr i Norge Uge 5 + 6
fredag 8. februar
Så er træningslejren så godt som slut og endnu en gang har det været en kæmpe oplevelse! Norge er virkelig et af verdens smukkeste lande og så ligger det lige omme i Danmarks baghave. Alle mand sætter sit helt særlig præg på gruppen der gør det ubeskriveligt mindeværdigt. Træningsmæssigt har der som de forrige år været et kæmpe udbytte. Esben Trabjerg, som nok også har været træningslejrens meste stabile og altid i front, har løbet 450km over 2 uger, 6 vægttræningspas, 2 svømmepas og det hele lagt sammen 50 timers effektiv træning på 14 dage! Nu venter daglig dagen igen og jeg håber inderligt at jeg får tiden til at træne regelmæssigt så jeg kan deltage ved Testregattaen med en god fornemmelse. For denne gang tak til de dejlige mennesker der har givet mig endnu en træninglejr der er værd at huske!
/martin
onsdag 6. februar
Nu er vi alle nået dertil hvor træningslejren er en trancetilstand, hvor vi træner, spiser, sover,træner, spiser, sover et væk! I dag har vi fået lavet 5 timers træning(25km i morges, 12 km i eftermiddag og 1½ times vægttræning her til aften). I går kørte vi lejrens tredje timetrail, hvor vi ændrede ruten en anelse, sådan at vi kørte 3 hele omgange på world cup ruten i stedet for at at køre helt tilbage til byen. Det gjorde ruten lidt hurtigere, men under ingen omstændigheder nemmere. Yannik viste canadisk klasse og vandt i 53:18 - Mathias kom ind kort efter og jeg selv sluttede i tiden 55:01.
Ryggen har det meget bedre igen og jeg kan presse mig selv helt ud i hvert træningspas igen. Af andre kuriositeter har vi spist Andes Ørred fanget i Peru i 3340 m.o.h....globaliseringen er en irrationel størrelse indimellem :o )
søndag 3. februar
I dag har været fridag fra hård træning og derfor tog mathias og jeg på alpinbakkerne. De har et rigtig fedt alpintanlæg over på den anden side af dalen, hvor der kun er røde og sorte pister. Dagen kunne ikke have været bedre valgt. Det har sneet 35 cm nysne siden i morges og vi har surfet ned af bakkerne hele dagen i den dejligste puddersne! De sidste par dage er ikke helt gået efter plannen. Jeg har i løbet af ugen døjet med problemer med smerter i ryggen og det er bare blevet værre og værre og gjort langrendstræningen ulidelig. Jeg håber snart hvirvlerne sætter sig tilbage på plads. Vores Timetrail i fredags var hård a pommern til, da det havde sneet og gjort løjpen virkelig tung at skøjte i. Jeg prøvede at presse igennem, men det var langt fra nok til at holde canadieren Yannik og Mathias bag mig. De strøj hurtigt forbi mig ude på ruten og vand i 1 time og 3 min. Jeg sluttede i 1 time og 5 min. Testens højdespringer blev jernlungen Bo, der trods det tungere føre forberedede sin tid med 10 min!
torsdag 31 januar
Dagene flyver afsted heroppe og vi er snart halvvejs i træningslejren. Vi har haft en enkel dag med tøvejr, hvor jeg foretrak til svømmehallen om formiddagen. Om eftermiddagen udfordrede jeg de isede pister. Det endte blodigt og med en knækket binding, men træningen blev kørt færdig og 20 km var i hus. Resten af tiden har vi haft perfekte spor og der er blevet trukket store mængder O2 ned i lungerne! I morgen tidlig venter lejrens anden time-trail på 18 km....jeg fornemmer en vis revanche lyst og tror jeg skal hive mit maksimale ud for at holde Mathias og Yannik fra at smadre forbi mig. Ellers vil jeg lade billederne tale den pragtfulde højfjeldsstemnings tydelig sprog :o )
mandag 28 januar
Så er vi i gang med årets skitræningslejr og alle er ved at være i den rette tilstand af smerte, ømhed og et kæmpe smil på læben over de perfekte forhold. Træningslejrens første timetrail som er en tilbagevenden test, den tidligere landstræner indførte da elitecenteret var heroppe i 2006, er blevet kørt i morges. 18 km maks på den berygtet world cup løjpe. Jeg er tilsyneladende meget godt kørende på mine nye skøjteski og satte ny personlig rekord i 59min 43sek. Hele vejen lige omkring 95 % af maksimal puls, så det var kvalitets træning! Eftermiddagen blev brugt på en hyggelig restitutionstur på fjeldet. Dagen sluttede med 1½ times vægttræning på SAS Hotelet efterfulgt af en tur i sauna!
Lejligheden vi har fundet er virkelig lækker og lige ned til løjpen og med udsigt ud over hele fjeldmassivet!
24.01.08
En ting som man skal passe på man ikke mister i takt med at ens ambitioner bliver større er den oprigtige glæde ved at sin sport. Glæden ved at arbejde med processen. Noget som jeg har fået igen af de drenge jeg er blevet træner for på på Kraftcenter Gladsaxe. Deres entusiasme og engagement smitter dem selv, deres kammerater og mig!
I disse dage er jeg i gang med de afsluttende tests i forbindelse med min bachelor opgave. Det har været enormt motiverende at arbejde med så seriøse sportsfolk og hele vejen rundt er der blevet vist stort potentiale. Jeg håber i løbet af foråret at kunne redegøre mere i detaljer for mine resultater og de tanker der ligger bag en anderledes måde at tænke kajaktræning. Indtil da må i nyde synet af nogle selvopofrende testpersoner på youtube!
http://www.youtube.com/profile?user=bumblebeehald
13.01.08
Weekenden har stået på Ergo DM og Vinterræs i Amager Strandpark. Roerne på Kraftcenter Gladsaxe gjorde alle sammen en rigtig flot figur og viste en helhjertet indsats. Det var fedt at se at det samarbejde roerne har haft sammen med Herdis, Claus og mig i løbet af efteråret viser gode takter. For mig eget vedkommende var jeg også overrasket...og det er jo rart at man kan det. Min træningsindsats har været nærmest ikke eksisterende den sidste 1½ måned, men roede alligevel hæderligt og var ca. 6-7 sek fra mit 1000m niveau sidste vinter. Jeg har bidt meget mærke at mange af os har svært ved at disponere vores 1000m og jeg prædkede højt og helligt til roerne på KCG om at nu måtte de lige vise lidt disciplin og holde sig til deres eget løb... Så var det Coach Halds tur til at ro indledende imod Spliid og Bleibach. Som cirkushesten der dufter savssmulden igen tordnede adrenalinen rundt som en rus i kroppen på mig og jeg valgt kækt nok at følge den senere danmarks mester ned igennem banen. Det gik alt sammen meget godt...indtil jeg nåede halvvejs...det plejer også at være der Spliid og Hald lige udveksler kærlige blikke;o )
Derfra var det bare en lang ligkiste kørsel hjem. Jeg må tag hatten af for de drenge! Det er edermame stærkt roet!
I dag har jeg haft æren af ro k2 med Balkan Torpedpoen til Vinterræs. Vi roede faktisk ganske fint sammen, men kunne ikke rigtig stille så meget op imod Nielsen/Wraae og Poulsen/Spliid konstellation. Vi havde en rigtig god slutspurt mod Tony Torp og Kasper Bleibach, hvor vi måtte nøjes med at følge dem til dørs ...
08.01.08
I denne weekend har Kraftcenter Gladsaxe afholdt træningssamling og i den forbindelse har vi haft styrketræningsekspert Peter Mortensen ude og tale om eksplosiv styrketræning, som middel til at blive hurtigere og løfte sin maksimale styrke endnu mere. Det var et utroligt spændende og lærerigt foredrag Peter holdt som jeg varmt kan anbefale andre klubber og træningscentre. Efter mange års klassisk styrketræning, tror jeg ihvert fald på at mange af de aktive på Kraftcenteret er klar til et nyt stimulus og vil kunne forbedre sig igennem den nye styrketræningsform. Til venstre er en lille teaser på hvor eksplosiv man er, når man er virkelig eksplosiv :o )
Ønsker man at book Peter Mortensen -
mail: peter_mortensen@stofanet.dk
tlf: 30283061
05.12.07
I foråret startede jeg et samarbejde med sportstøjsproducenten Falke. Som elite kajakroere bruger jeg rundt regnet 3 timer hver dag hele året rundt på at være ude og træne og det stiller store krav til at træningstøjet er funktionelt, slidstærkt og behageligt at have på. Det ER Falkes sportstøjserie! Sammen med en ven og proffesionel fotograf har jeg fået taget en serie billeder med FALKE IN ACTION. Billeder kan ses under PICS!
